2024-10-01 – Repeater nyt

AfHenrik Krysteli Semark

2024-10-01 – Repeater nyt

Velkomst

Velkommen til repeater nyt via oz3red fra oz7rd, en Lokalafdeling under EDR beliggende i Randers.
Det er i aften oz7hds ved mikrofonen.

Repeater nyt udkommer fast hver 14 dag, kl. 19:30 på tirsdage i lige uger.
Næste repeater nyt udkommer den 15. oktober 2024.

Hvis der er nogen medlemmer der ønsker at hjælpe til med at afholde repeater nyt er de meget velkommen til at melde sig hos bestyrelsen.

Hvis der er noget der skal med i repeater nyt så send en mail til nyheder@oz7rd.dk

Vi har naturligvis en ”Deadline” for indkomne indlæg, som er kl. 18.00, om mandagen den pågældende uge.

Husk I altid kan se aktiviteter i kalenderen på vores hjemmeside.

Aktiviteter i klubben 

Hver onsdag kl. 19.00 er der klubaften og alle er velkommen til at komme op i klubben, som ligger i det gamle vandtårn på Hobrovej 84A, i Randers.

Siden sidst: Den 18. sep. 2024 havde vi temaaften, hvor Henrik, oz7hds, fortalte om remote styring af ens udstyr.

Onsdag d. 25. sep. 2024 havde vi almindelig klubaften. Her var alle fremmødte i gang med at trække LAN-kabel fra toppen af tårnet ned til mødelokalet. 

En ny router er opsat i repeater rummet og et accesspoint er opsat i mødelokalet, så nu har vi hurtigt wifi.

Harry og Niels har sørget for at de gamle antenner til VHF og UHF er taget ned og der er opsat en Comet GP9 i stedet.

 Samtidigt er vejrballon modtageren OZ7RD kommet på plads i tårnet og indtil nu ser det ud til at den modtages godt – både Norske og Tyske balloner er modtaget.

UHF repeateren har Harry haft hjemme til eftersyn så nu skulle den ikke være så modtagelig over for generende støj. dvs den ikke længere åbner når der kommer forstyrrende støj.

Kommende aktiviteter

Ser vi lidt fremad, så er der almindelig klubaften i morgen, så har du et projekt du er i gang med, så tag det med og lad os få en snak om det. 

Næste onsdag d. 9. oktober  2024, holder EDR medlemsmøde i vore lokaler, så mød op, alle er velkomne også selvom du ikke er medlem af EDR. Mødet starter kl. 19.00. 

Lidt længere ude i fremtiden, så afholder vi licensprøve. Dette bliver tirsdag den 22. oktober 2024 kl.19.00. Det foregår i de vanlige mødelokale. 

Så vil du have licens, eller opgradere, så meld dig til på https://www.klimadatastyrelsen.dk/digital-infrastruktur/frekvenser/radioamatoerer-, du skal tilmelde dig senest på mandag, den 7. oktober. 2024 – det fulde link kan findes på vores hjemmeside www.oz7rd.dk senere i aften.

Onsdag d. 23. oktober  2024 har vi temaaften om rævejagt.
OZ1AGQ og OZ5N Grethe og Steen kommer og fortæller om teknik, samt deres oplevelser ved forskellige mesterskaber hvor de har vundet flotte placeringer.

Husk at vi stadig samler effekter til Amatør Træf Fyn, i Odense, så har du noget du vil sponsorere så tag det med i klubben.

Andre klubbers aktiviteter 

Vi vil lige slå et slag for Aalborg, de har repeater nyt hver mandag kl 19.00 og klubaften hver onsdag også kl 19.00 i deres klubhus på Forchhammersvej 11.

Eventuelt

Hvis du har noget som du vil sige om evt. arrangementer eller andet så er det nu

OZ2RMS fortæller om auktionen i Aalborg EDR lokalforening, OZ8JYL, det vil være muligt at indlevere effekter fredag den 4. oktober mellem kl 18:00 og 19:30 eller lørdag mellem kl 9:30 og 10:30, herefter vil auktionen begynde i klublokalerne på Forchhammervej 11, det vil være muligt at købe mad og drikke under auktionen til amatør venlige priser.

Køb og salg pris aftales mellem parterne dog aftales priserne ikke båndet

Indkald

Der var 16 der lyttede

Afrunding

Hermed afsluttes repeater nyt for denne gang.
Tak for god ro og orden, repeateren sættes nu fri og fortsat god aften
73.

Om forfatteren

Henrik Krysteli Semark administrator